#219032
PD 99

Som jeg faktisk skrev er det IND-betaling til en tredje bank, der virker lidt skummelt hos Santander. Altså IND-betaling, IKKE ud-betaling.

Gentager i øvrigt fra tidligere tråd:

CITAT fra Santander: “Hvis SEB Bank går konkurs og de ikke har “clearet" pengene altså indsat dem på vores konti hos SEB , så er det din egen bank som dækker indskydergarantien. Hvis SEB Bank har clearet pengene og så er det Santander Bank som udbetaler op til 100.000 euro fra Banksikringfonden i Norge."

1) Hvordan kan Santander udbetale noget fra den norske banksikringsfond? Fonden er vel ikke et tag-selv-bord? Det må vel være den norske banksikringsfond der selv udbetaler, hvis nogen?

2) Hvordan kan den NORSKE banksikringsfond dække Santanders tab i en dansk filial af en SVENSK bank?

3) Dækker den norske banksikringsfond virkelig noget, der i første omgang fremstår som en BANKS tab på en anden bank, og er beløbsgrænsen så virkelig tilstrækkelig for ALLE Santanders tab i SEB for alle kunder?

Risikoen er sikkert lav (SEB er vel også for store til at “få lov" til at gå ned), men lad os nu få et 100% sikkert svar.

Det er fint nok at Santanders kundeservice hævder en masse, men det hjælper ikke meget hvis ikke den norske banksikringsfond kan bekræfte hvorvidt der er aftalt et setup, der sikrer den danske kunde i den beskrevne situation.

Andre er velkomne til at ignorere risikoen og være glade for Santander.