#218734
Anonym

Hej 10jens

Til delen omkring kapitalpension omdannelse til aldersopsparing – hvis du ikke indbetaler eller ønsker at indbetale på aldersopsparing (ingen fradrag i skatten) så lad den stå som kapitalpension. Rabat-ordningen på omlægninger frafaldt ved overgangen til 2016.

I 2014 og 2015 fik man 2,7 % besparelse på omlægningen i forhold til SKAT, men mig bekendt er den ikke udvidet til 2016.

Du kan som regel samle dine hvilende pensioner i pengeinstituttet, hvor du efter min mening har størst råderet over, hvordan de er investeret – og nemmere kan tilgå rådgivning.

Hvis du har kort horisont til at du skal bruge dem ville jeg anbefale lav risiko og kort tidshorisont, men bed om et møde med en pensionsrådgiver og evt. investeringsrådgiver i det pengeinstitut, hvor du er kunde. Hvis du føler de presser dig imod større risiko/tidshorisont end du føler for skal du stå fast ved din egen beslutning. (hvis du er mere forsigt end de mener du skal være) de tjener mere på at du står i højere risiko –> større andel i aktier kontra obligationer – det gælder også ved pensionsinstitutterne….

Aldersopsparing udbetales til 0 % skat. Du betaler stadig 15,3 % i afkastskat på værditilvækst af investeringer.
Kapitalpensionen udbetales til 40 % skat – men det koster også 40 % at omlægge den til aldersopsparing så det er lige fedt om den er aldersopsparing eller kapitalpension medmindre du vil kunne indsætte på den – i så fald skal du have den omdannet til aldersopsparing. (men der er ingen skattefradrag andet end den lavere afkastskat på værditilvækst)