#218598
Anonym

HalliHallo, når du henviser til 30-årige lån med evt. 10 års afdragsfrihed tænker du måske på Realkredit lån? Det kan du bare ikke få i andelsbeviser.

Rente på lån i andelsbeviser på mellem 4 og 6 % er ikke ualmindeligt, men nok nærmere normen.

Jeg forstår ikke antallet af lån på 4 – det burde være 2, medmindre banken har lavet ét 80 %, ét “20 %" og herefter det resterende – dvs. maksimalt 3 lån.

Når spørgsmålsstiller skriver omkostninger ved optagelse er jeg desuden interesseret i, om der heri indgår tinglysningsomkostninger til staten for at give et retvisende billede af omkostningerne – løb ét af lånene desuden under 2 år kan rene stiftelsesomkostninger fradrages over skatten.

Alternativ finansiering i andelsbeviser, med realkreditlignende lånetyper kan man dog finde ved bl.a. Jyske Bank og Handelsbanken – der er nok mange som udbyder alternativer, men renten ligger generelt højere end alm. boligfinansiering.
*DISCLAIMER – det er ikke reklame*

Bemærk desuden at din andel af andelsboligens samlede gæld forholdsmæssigt ligger foran din belåning ved banken – dvs. du muligvis ligger med en teknisk belåning i banken fra 60-105 % hvilket ved alm. realkredit ville være umuligt – men deraf skal renten også være større (du ville også have høj bidragssats bare ved 60-80 % finansiering).

Skriv gerne hvis noget er uforståeligt.