#218402
Den interesserede

Spørgsmål:
Kan reglen om at forældre skattefrit kan give børn et beløb som gave ( p.t. 61.500 kr. for 2016 ) også anvendes den anden vej (altså børn giver forældre et beløb, og er det begge forældre, der kan modtage, altså 2x 61.500)?

Svar:
Reglen om at der kan gives gaver gaveafgiftsfrit går begge veje, dvs. at forældre kan give børn og deres afkom gaver afgiftsfrit, hvis gaven i 2016 ikke overstiger 61.500 kr. Børn kan give deres forældre gaver af samme størrelse – også gaveafgiftsfrit. Hver person anses for én gavegiver henholdsvis gavemodtager, så mor og far kan hver for sig give deres barn en gave, dvs. i alt 123.000 kr., og omvendt kan barnet give såvel mor som far en gave, ligeledes i alt 123.000 kr.
Jfr. Berlingske Tidende d.21.10.2006, juridisk brevkasse, opdateret