Kære HalliHallo,

Forstår slet ikke hvad det er for et ansvar du taler om. Hvis det er erstatningsansvar for dårlig rådgivning – så er det langt ude.

Der er ganske mange eksempler på bankkunder der føler sig meget dårligt rådgiver – en de fleste uvildige vil mene at rådgivningen har været ringe – uden det har været ansvarspådragende.

Vi nævne eksempler fra virkeligheder. Bankrådgivere har rådgivet kunder til at investere hovedparten af deres formue i en aktie – aktier i banken. Tror selv du har læst om fx Amagerbanken for blot at nævne en – hvor kunder tabte store formuer – og hvornår har det været god aktiekultur kun at købe en aktier i kun en virksomhed.

Hvis du har bemærket så har der i de konkurser der har været i børsnoterede selskaber – stortest kun være i banker hvor der har været private investorer som kun eller i al væsentlig har investeret i en aktie – og de investorer har hver gang være kunde i den bank der lukkede.

Der har været flere eksempler på der ikke blev ifaldet ansvar.

Men hvorfor som jeg skrev , anbefaler en bank ALDRIG investeringsforeninger fra en fremmed bank.

En hver normal virksomhed undersøger konkurrencemarkedet og analyserer hvor konkurrenterne er bedre eller dårligere end dem. En almindelig SWOT analyse og konkurrentanalyse.

Realkreditinstitutterne sammenholder målrettet deres priser med konkurrenterne – benzinselskaberne kigger ned af vejen for at se hvad konkurrenten tager flere gange dagligt.

Men når det kommer til at banken ved noget om andre bankers investeringsforeninger – ved de INTET ! – eller påstår de ikke ved. Så hvorfor er det altid bankens investeringsforeninger og aktie i banken der somhovedregel anbefales af bankrådgiveren.

Hvis du tror rådgiveren er upartisk så ved du intet om branchen.

Hvordan kan de være at bankrådgivere aldrig anbefaler en kreditforening de ikke er tilknyttet med?

Hvorfor får bankrådgiveren kun salgsmål for investering i bankens egne produkter – bankens aktier og investeringsforening?

!!!!!!!!!!!!