#217282
Michael

Problemet i det her er titlen: “Rådgiver"

Når man som kunde får præsenteret denne titel så forventer man at man bliver rådgivet 100% efter hvad der er til kundens eget bedste og det er jo langtfra tilfældet. Bankerne skal ganske enkelt stoppe med at bruge denne titel og i stedet kalde sig for konsulenter, kontaktpersoner eller noget lignende.

Og når det er sagt så må kunderne altså også komme ind i kampen og stoppe med at være så unødvendigt loyale overfor deres bank. Der er vel næppe noget land i verden hvor folk beholder deres bankforbindelse i 20-30-40 år “blot fordi" – men det er desværre tilfældet i Danmark og det medfører naturligvis dårlig konkurrence og unødvendigt høje priser. Hvor mange sidder ikke og gennemlæser 5-6 tilbudsaviser hver weekend og farer rundt i ligeså mange butikker for at købe billige flåede tomater mens de betaler måske 5-10.000 kr. for meget på deres lån om året? Den slags prioriteringer er jo decideret tåbelige.