#216230
peter holm larsen

Hejsa,
Var jeg dig ville jeg foretage følgende:

Indfri begge lån pr. 31/12-2015:

3 % lånet på 1.290.000 kr. – vil nok kunne indfris til 1.260.000 kr.
2 % lånet på 308.972 kr. – vil nok kunne indfris for 300.000 kr.

Du skal således samlet indfri for 1.560.000 kr.

Du har nu 500.000 kr. + 160.000 kr. i alt 660.000 kr. som du kan bruge til afvikling.

Du optager derfor et nyt lån på 1.560.000-660.000 kr. = 900.000 kr.

Din nuværende ydelse efter skat er ca. 20.700 kr./kvartal svarende til ca. 83.000 kr. årligt.

Jeg ville så enten anbefale dig at optage et 1,5 % 15-årigt lån med en årlig ydelse efter skat på ca. 68.000 kr. eller et 1 % 10 årigt lån med en årlig ydelse på ca. 96.000 kr., hvis du vil side med nogenlunde samme ydelse som før.

Du kunne eventuelt vælge at konvertere det du har indfriet i forhold til den oprindelige hovedstol: 1.290.000+420.000-900.000 kr. = ca. 800.000 til en prioritetslån i banken som en kassekredit så har du muligvis en super billig kassekredit fremover, hvis du for brug for det.

F.x. kunne du bruge den kredit til at hæve 13.000 kr. på årligt til at afdrage på det realkreditlån – således at hvis du valgte det 10 årige lån og skulle afdrage 96.000 kr. årligt – så kunne du hæve 13.000 kr. af dem på kassekreditten og dermed reelt kun skulle ”præstere” 83.000 kr. svarende til dit ”nuværende” lån.

Skulle du så have løbende opsparing kan du sætte det ind på din ”kassekredit” med pant i din bolig – og dermed spare renter.

Vil tro du I Nykredit vil kunne få en kassekredit til ca. 0,9-1,2 % i årlig rente – som jo er pænt lavt. Bemærk at nogle pengeinstitutter tager provision af maxbeløbet, fx Danske Bank.

Men jo også flot at være “gældsfri" efter 10-15 år – når bortses fra lånet fra dine forældre.

Men derved vil du spare vil jeg tro omkring 800-900.000 kr. i rente ved denne omlægning – og det har jo også lidt værdi 🙂