#104234
Michael

Det er nu faktisk hurtigere at bruge kortet (det nye chipkort undtaget pga. startproblemer). Jeg plejer at gøre det sådan, at jeg kører kortet igennem og indtaster koden mens ekspedienten scanner varerne. Herefter begynder jeg at pakke dem i poser. Når ekspedienten er færdig, trykker jeg bare godkend mens jeg pakker videre. Jeg kommer altså hurtigere gennem køen på den måde. I går i Netto oplevede jeg faktisk en unormal (selv for Netto) lang kø. Om det er den øgede kontantbetaling der gør det, kan jeg ikke være 100% sikker på, men jeg har en mistanke om det.

Jeg er iøvrigt helt enig med dig i den øgede risiko for røveri osv. Også for pengetransporter, som vil blive endnu mere udsatte end de er idag.