#216174
thsv

Skaden er sket og du har optaget det afdragsfri lån, som er langt dyrere end tilsvarende lån med afdrag, både højere kurstab og højere adm.bidrag, samtidigt med at man kun sparer et beskedent afdrag.
Der er dog en lille fordel, at afdraget giver rente 6,25% fremfor kun 3,9% på obl.lånet (rente+adm.bidrag).
Dit lån er lidt lille til at tænke på en omlægning, men når banklånet er afdraget ville jeg klart overveje en omlægning til f.eks. Jyske F1, hvor ydelsen med afdrag er ganske konstant efter skat, også selvom renten skulle stige.
Ved at optage afdragsfrit lån er din obl.gæld blevet ca. 9.000 kr højere, du betaler mindst 2.000 kr ekstra om året i adm.bidrag, blot for at spare et afdrag på 15.700 kr, som der tale om første år!
Og du sparer kun 368 kr i renteudgift ved at afdrage på bank- i stedet for RK-lånet.

En meget dårlig forrentning som vil koste dig over 10.000 kr på sigt efter skat.
Logikken siger at det er rigtigt at afdrage på den dyre gæld først, men det gælder ikke når kursen er forskellig og adm.bidraget så meget højere.

Fordelen ved afdragsfrihed er meget større ved flekslån:
1) ingen ekstra restgæld
2) afdraget er meget større, da renten er tæt på nul, er afdraget over 3% af restgælden, hvor den kun er 2,1% ved 3% lånet
3) forskellen i rente er meget større, da total rente på flekslån uden afdrag er ca. 1,5% inkl. adm.bidrag.

Men generelt er reglen stadig:
undgå afdragsfrihed hvis lånet kommer over 60% i belåningsgrad.