#215134
Anonym

Hej ElkHorn.

Jeg forstår din frustration over Danicas manglende samarbejdsvilje. Så længe du i din ansættelse har aftale om obligatorisk pensionsordning, hvor din arbejdsgiver så har indgået aftale med Danica, er dine muligheder ret begrænsede.

Hvis dit ansættelsesforhold ophører er det en anden sag, men fortsat kan det give et problem at lave deloverførsel, da det enkelte selskab selv bestemmer om man vil medvirke til deloverførsel og fuld overførsel til et pengeinstitut er ikke muligt for midler på livrente. Her må man så søge aftale med andet pensionsselskab om overførsel til dem med aftale om, at aldersopsparing og ratepension så overøres videre til pengeinstitut, så det reelt alene er livrente de får overført.

Hvis du gerne selv vil investere dine midler kan det være muligt i Danica at lade den køre i Unit Link, hvor der så kan investeres selv, men dog kun i fonde Danica selv har valgt. De har dog her et par indeksfonde med helt lave omkostninger, men husk at se på samtlige omkostninger ved en ændring, da indskudsomkostninger og administrationsomkostninger jo helst ikke så blot skal øges så du er lige vidt.

Danicas begrundelse med IT system mener jeg ikke er reel. Ved pensionering kan man jo godt få udbetalt aldersopsparing og lade øvrig ordning stå og det er ganske det samme som sker ved en deloverførsel.

Så konklusionen er nok at du må leve med det som nu, men trods alt glædeligt at du har fået omlagt inden de lukkede or dette 30/6-15, så du har udsigt til 4,5% mere udbetalt ved pensionering.

Venlig hilsen
John Christensen