#213646
morsdreng

OBS – hvis du ikke er eller har været ansat i den finansielle branche kan du umuligt vide, hvad et PI vil lægge vægt på i deres kreditvurdering. Endvidere oplyses der om en ydelse på et eks. SU lån og IKKE om en udbetaling fra SU der medregnes i indkomsten.

Ejer man en andelsbolig med en værdi på 400 tkr. kan den selvfølgelig stilles som sikkerhed for et lån. Den interesserede kan læse mere på bl.a. Finansrådets hjemmeside og på følgende vejledning: http://www.finansraadet.dk/Bankkunde/Pages/dine-bankforretninger/din-bolig-(standardgarantier-mm)/laan-mod-pant-i-andelsbolig.aspx

Men da sikkerhed er noget som først bliver aktuelt, når og hvis lånet misligholdes, vil et PI naturligvis interessere sig mest for låntagers mulighed for at tilbagebetale lånet, dvs. kan låntager i det hele taget klare sig for lånet på 150 tkr. som skal finansiere et års faste udgifter og leveomkostninger og hvordan vil muligheden være for tilbagebetaling af lånet efter yderligere 1 års studie.

Du er nødt til at forsøge dig hos forskellige pengeinstitutter og det vil være smart at medtage både økonomiske oplysninger om dig selv og om andelsboligforeningen jfr. ovennævnte vejledning. Det er INGEN på dette forum der kan give dig et autoritativt svar på om du kan låne, på hvilke betingelser og hos hvem, det svar kan kun den aktuelle långiver/ pengeinstituttet give dig.