#213612
morsdreng

At købe ejerlejlighed med henblik på udlejning uden at have fået finansieringen på plads og uden at have modtaget professionel rådgivning, er ikke ligefrem noget der kan anbefales.

Kun du ikke få købet finansieret, kan du blive mødt med erstatningskrav fra sælger og hvis du ikke sørger for, at lejekontrakten vedrørende ejerlejligheden er lavet helt rigtigt, kan du i værste fald risikere, at din lejer er uopsigelig. Godt nok er der en ny lejelov under vejs, men den er endnu ikke vedtaget og hvad dens endelige indhold bliver på området vides endnu ikke.

I øvrigt kan det undre, at du vil bruger 200 tkr. på at købe en ejerlejlighed, i stedet for blot at indfri dit dyre andelsboliglån. Hvis hele “øvelsen" har til formål at få en billigere finansiering af andelsboliglånet, skal du tænke på, at du i så fald reelt skal ud og låne hele købesummen på ejerlejligheden – som du vil udleje. En sådan finansiering kan blive svært at finde.

Har du regnet på, om ejerlejligheden likviditetsmæssigt hviler i sig selv (udgifterne vedrørende denne minus lejeindtægt og skat) eller om du skal supplere af egen lomme hver måned. Husk på, at du ikke kan tage den husleje du vil, men at lejens størrelse er begrænset af boligreguleringslovens regler eller “det lejedes værdi", alt efter om lejligheden ligger i et reguleret område eller ikke.

En ting er sikkert Napoleon, du har IKKE fået vendt en eneste vigtig sten. Håb du på, at du kan finde et PI der vil være med på dine planer, hvis ikke, er du i store problemer.