#212892
OBS

Det er svært at svare på når vi ikke kender jeres økonomi i øvrigt.

Start med at lave et budget som det vil se ud hvis I fik mulighed for at købe huset. Derefter kan I jo så prøve at kontakte jeres egen bank, og måske også et par andre banker, og se hvad de siger til det. Men et godt udgangspunkt vil altid være at have en opsparing svarende til min. 5% af købesummen, dvs. 70.000 kroner, og ingen gæld.

Det I skal tage højde for i budgettet:

– Ydelse på kreditforeningslån
– Ydelse på banklån
– Ejendomsskat (grundskyld) til kommunen
– Renovation
– Varme
– El
– Vand
– Vedligehold på huset
– Øvrige faste udgifter

Derudover skal I lave en skatteberegning på jeres indkomst hvor der tages højde for ejendomsvurderingen, og dermed den ejendomsværdiskat som I også skal betale ved siden af ejendomsskatten, samt det rentefradrag som I får som følge af renteudgifterne på lånene.