#211998
Michael

Med en belåning på 22% pt. kan du komme helt ned i laveste belåningsinterval, men om det kan svare sig afhænger jo af hvilken bidragssats du har i dag og den kender jeg selvsagt ikke.

Personligt ville jeg nok gå i F3 grundet seneste års stramninger og særligt kursskæringen rammer uforholdsmæssigt hårdt. Ved at skifte til F3 fjerner du 2/3 kursskæringer.

Anbefalinger af særlige aktier begiver jeg mig aldrig ud i. Jeg er ikke klogere end resten af markedet hvad det angår og jeg vil ikke “holdes op" på evt. tab andre kommer ud for grundet en konkret anbefaling. Desuden er jeg selv meget risikovillig.