#211662
Michael

Så skal jeg fortælle dig hvad idéen er:

Det er udelukkende et stunt fra Magasin’s side for at generere et mersalg. Når folk får et kort i hånden vil mange vælge at købe mere end de reelt har brug for og en stor del vil helt sikkert falde i rentefælden fordi de ikke får betalt saldoen ud hver måned.

For kunden er der absolut INGEN idé i at have et Magasin-kort hvis man har pengene stående. Den rente man kan hente ved at have pengene stående på kontoen i op til én måned er minimal og opvejer slet ikke bøvlet med at man skal nulstille kontoen inden d. 1.

I øvrigt er Magasin ikke ligefrem et billigt sted at handle og mange varer kan sikkert købes andre steder billigere. Kontokort er aldrig nogensinde en god idé for andre end udbyderen.