#211208
peter holm larsen

Hej Jabbekot,

En lidt pusig vending i dit indlæg. Du skriver at det er virksomhederne bankerne tjenerpenge på og de derfor er lige glade med private kunder!

I dit første indlæg var du harm over at staten have skulle dække bankerne påstående store tab – tab blot for at slå det 100% fast i al overvejende væsentlighed stammer fra erhvervsmarkedet. Der er så godt som ingen tab på private. Så en af dine påstande må notorisk ikke kunne holde vand!

Det er dog rigtigt at der er private kunder bankerne ikke tjener penge på – helt sikkert! Men med god basal pristeori – vedr. den alle kendte Professor Fog, så er prisfastsættelse som udgangspunkt i ligevægt, når der er fri konkurrence og udbyder vil forsøge at maksimere sin profit.

Sådan er bankerne jo også – det er ikke filantropiske foretagender. Og vi vil jo også gerne som samfund have at bankerne giver overskud til at betalt skat af – og overskud kan jo kun komme fra kunderne – det siger sig selv – enten indlån eller udlån.

Men om hvem der er til for hvem – er jo mere akademisk. Du synes bankerne skal være til for dig – naturligvis! Bankerne (og aktionærerne) vil givet sige at kunderne er til for banken – da det jo dem de tjener penge på. Så fakta er nok at de er til for hinanden – og begge skal have fordele af arrangementet.

Tror også du har misset noget helt grundlæggende. At kundepleje ikke skal afhænge af hvor meget man tjener på sin kunde. Det er nærmest ren nonsene.

Jeg vil godt give dig et eksempel fra virkeligheden – lidt a la samme dur. Du er mellemleder i en stor global koncern. En af dine medarbejdere siger til dig på vej ud af døren, at han meget gerne vil have en samtale med dig tidlig lørdag morgen. Det er så uheldigt at det er din 10 årsbryllupsdag – så du siger forventeligt, det må “sku blive en anden dag". Kort efter ringer dig globale koncerndirektør og siger han har et meget vigtigt emne han gerne vil drøfte med dig lørdag kl. 05 sammen med din direktør. Koncerndirektøren oplyser at din egen direktør også deltager og han nu er ved at haste hjem fra sin ferie med familien i Syd Frankrig for at kunne deltage…………… Du sider nu i et dilemma, skal du meddele at du må melde fra, da du lige for 10 min siden har sagt nej til en af dine medarbejdere til et møde med henvisning til du har weekend – eller om du skal føje din koncerndirektør – og give ham en bedre service end din egen medarbejder.

Du ville næppe være i tvivl. Store kunder for bedre service end små! Sådan er det – og sådan skal det også være. Kun ren socialisme vil komme til et andet resultat.

Ingen tvivl om det i perioder er mere vanskeligt at låne penge end i andre perioder. Men der skal være mening. Og jo i en periode har bankerne måske været for forsigtige. Men logikken er jo at hvis banken er godt polstrer, har de større muligheder for at tage risici end når de er mindre polstrede. Det svarer jo lidt til at 2 personer går ind på et kasino. Begge har lige fået deres månedsløn udbetalt – og de penge de har med – er hele deres formue. Den ene A har 20.000 kr. med og den anden B har 50.000 kr. med. De har ikke samme job – blot til orientering 🙂 De har tidligere begge tjent 50.000 kr. om måneden men den ene har skifte job pga. finanskrisen og desværre fået et dårligere betalt job. De plejer altid lige inden jul og tage på kasino og har et princip om at de altid lægger 20.000 kr. på rød. Spiller én gang og går.

B lægger de kommer ind som sædvaneligt 20.000 kr. på rød. og kigger på A. Men A lægger ikke noget på bordet. Han tør ikke lægge sine 20.000 kr. rød – for skulle han tabe – er der ikke råd til terminen og julegaver. Chancen for at vinde og tabe er identisk i forhold til de andre år – men alligevel tør A ikke spille med længere. Hvis du prøvet at trække lidt parallel til bankerne – så er det lidt samme situation der – blot meget forsimplet.

Men hvis du er træt af bankerne – så er det jo bare at hæve sine penge – kontanter dur jo mange steder endnu.