#210986
Anonym

HalliHallo: “Selvfølgelig skal banken da have en rimelig betaling for dens ydelser, […]"

Helt enig, men nu tilbyder Totalkredit jo en rabat, hvilket gør mig en smule skeptisk – måske er de mere interesserede i at få folk væk fra tolagsbelåning end hvor vidt en omlægning giver mening for låntageren. Måske er jeg for skeptisk og måske har jeg bare spekuleret for meget over det her til at kunne tænke klart.

Det er primært forøgelsen i restgælden jeg ikke er så vild med, men den afhænger selvfølgelig af kursen. Hvis kursen fortsætter med at stige, kan regnestykket potentielt komme til at se ganske pænt ud. Der var bare noget “back to square one" over den beregning jeg fik.

En af de ting der er tiltalende ved at foretage omlægningen, er at jeg så har et enkelt lån med en pæn rente, som jeg forestiller mig, kan være en fordel hvis jeg en dag ønsker at sælge min bolig og renten i mellemtiden er steget. Men jeg aner ikke om det med at overtage lån er noget der gøres ret meget i eller om det overhovedet giver mening at skænke den idé en tanke. Derudover er der selvfølgelig også det øgede konverteringspotentiale, som der så tilsyneladende er delte meninger om. 🙂

Anyway, tak for dit input, HalliHallo.