#210800
morsdreng

Der er intet belæg for at komme med en løs påstand om, at der er tale om voldsomme stiftelsesomkostninger.

I et billån skal udgifterne til etablering af løsørepant eller købekontrakt med ejendomsforbehold medregnes i ÅOP og det samme gælder udgifterne til kaskoforsikring, hvis dette er en betingelse for ydelse af lånet, så en forskel på 3,5 – 4,0 mellem den nominelle rente og ÅOP er slet ikke usædvanlig, men er selvfølgelig et udtryk for størrelsen af andre låneomkostninger end selve renten.

Til hvilken rente spørgeren alternativt kunne have fået bilfinansieringen kan ingen udtale sig om, slet ikke når man ikke ved hvornår lånet er optaget.

Hold jer til sagen/trådstarters spørgsmål. Det kan IKKE betale sig at flytte billånet, stiftelsesudgifterne vedrørende lånet og udgifterne til tinglysning af pant er afholdt, og vil ikke blive refunderet ved flytning, tværtimod vil flytningen udløse nye – lavere – udgifter. Så selv om man måske kan låne til under de 3,95%, vil I aldrig få en reel besparelse på at flytte lånet.