#210534
morsdreng

Der er intet der forhindrer en person med bopæl i f.eks. Tyskland eller Sverige i at låne penge i Danmark og der er heller intet der forhindrer en person med bopæl i de pågældende lande i at låne penge i Danmark.

Når dette så i praksis alligevel sjældent kan lade sig gøre, skyldes det forskellige praktiske hensyn. En svensk långiver kender f.eks. intet til de danske systemer, og ved derfor ikke hvilken dokumentation han skal bede dig om og kan heller ikke læse eller forstå det materiale han måtte modtage. Bliver lånet ikke betalt, skal inddrivelsen ske i Danmark, hvilket absolut ikke vil gøre det lettere eller billigere. Derfor fremgår det typisk af de danske låneudbyderes ansøgningsskemaer og/eller forretningsbetingelser, at der kun ydes lån til personer med bopæl i Danmark og med dansk cpr-nummer. Mon ikke det samme er gældende i Sverige, men det kan du jo selv undersøge.

Hvorfor skulle en svensk långiver, hvis forudsætninger for at kreditvurdere dig er meget dårligere en de danske, låne dig penge, når de danske långivere, der har alle muligheder og forudsætninger herfor, ikke vil?

Så glem alt om det, det kan i praksis næppe lade sig gøre.