.. ikke UNØDVENDIGT hæfte overfor trediepart (men enig – fælles køb af hus eller lignende kan gøre det nødvendigt)

Internt i forholdet hæfter du for:
– at den andens indkøb af unødvendige ting (dametasker vs chip-tuning for at være stereotyp) – det påvirker indkøbsmulighed for fælles ting
– den andens tidsforbrug på venner du ikke gider. Det tager jeres fælles tid.
– børnepenge til den andens særbørn (samme ulempe som førstnævnt)

osv. osv.
Det dur ikke at sige nej til en fælles opgave der følger ‘med i pakken’. Parforhold er – i mere eller mindre grad – en kommunistisk overenskomst. Yde efter evne og nyde efter behov. Ved kategorisk at undsige sig et fælles ansvar overfor den ene ting der hedder gammel gæld lægges der op til konflikt. Det bør være en fælles opgave. Hvad hvis nu det var en rig og en fattig der flyttede sammen? Den ene har ikke med rimelighed en økonomi der tillader ferie – den anden kan så SELV vælge om han/hun vil invitere partneren på ferie. En ‘holdt’ partner!

Det du husker at have mødt vedrører sikkert solidarisk hæftelse overfor trediepart. På det område er vi jo enige.