#210096
Anonym

Jeg er også ved at oprette et gældsbrev, blot et mere specielt eksemplar, da låntager befinder sig i Rusland. Jeg kan ikke bare forære pengene væk, da det så vil være hjemfalden til dansk gaveafgift, da skattegribbene har udformet reglerne om gaver så stramt at hvis en tysker giver en franskmand en pengegave, så er den hjemfalden til dansk beskatning.

Det rejser så et par spørgsmål.

Kan jeg anføre gælden i russiske rubler. Lånet er selvfølgelig rentefrit, men fordi det ydes i rubler, må man nok forvente at værdien i danske kroner vil falde en del. Men det er jo principielt ikke forskelligt fra at give et dansk lån rentefrit, her falder købekraften af lånet jo også.

Vi forventer at lånet betales tilbage, men nu er det at sagen først for alvor bliver speget. Omkostningerne ved at sende pengene frem tilbage er så store, at pengene muligvis bliver i Rusland i form af investeringer. En del vil naturligvis også kunne bruges ved ferierejser til Rusland, samt internatinale køb i øvrigt. Flyrejser skal ofte købes med kreditkort. Derved kan der spares på omkostningerne, ved at betale direkte fra Rusland fremfor at sende pengene via Danmark.
Alt sammen helt lovligt. Der er bare det med dokumentationen hvis Skat begynder at rode i det og påstår at lånet aldrig er betalt tilbage, da de ikke vil anerkende tilbageføringstransaktionerne.