#209828
thsv

Hvis du blot søger lånet med lavest ÅOP uanset variabel eller fast rente er Jyske F1 klart billigst. Det eneste RK-produkt der kan konkurrere er de nye Flex kort lån eller hvad de nu hedder de forskellige steder.

I mange tilfælde kan det ikke betale sig at koncentrere afdraget på bankgælden grundet det høje tillæg for afdragsfrihed, som jo skal betales på hele RK-lånet, mens man kun sparer bankrente på den del, der kan afdrages.
I mange tilfælde er det billigere at afdrage på begge lån sideløbende og så lægge om efter 5 år eller deromkring.

Du skal ligeledes overveje om I har råd til en rentestigning til 4-5% på den korte rente eller om I hellere skulle sikre jer et fastforrentet lån til historisk lav rente.
Bemærk endvidere at bankenes rentefradrag er forkert beregnet, da der stadigvæk gives 33,6% i skatteværdi af renter for de første 50.000 kr årligt pr. person. Så selv ved et fastforrentet lån til 2½% i rente plus adm.bidrag vil i være under grænsen på de 100K.

Vælg gerne banklånet som prioritetslån så I kan have overskud stående til samme rente som I betaler, der er virkelig mange penge at spare, specielt hvis I kan udnytte lånet til at finansiere bilkøb eller lignende. Og dermed spare oprettelsomk. til sådan et lån.
I det hele taget bør man betragte et huskøb med lån som en totalløsning og nøje overveje sin samlede økonomiske situation.