Langt de fleste PI regner med et rådighedsbeløb på 5 tkr. til en voksen og 2,5 tkr. pr. barn = 15 tkr. til en familie på 2 voksne og 2 børn. Men det er kun en norm. Er rådighedsbeløbet mindre, skal kunden kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at man kan klare sig for det lavere rådighedsbeløb

I en offentlig gældssanering regner man med 9.920 kr. til 2 voksne og 2.940 kr. pr. barn mellem 7-17 år = 15.800 kr. til 2 v og 2 børn over 7 år. MEN vær opmærksom på, at man af dette rådighedsbeløb selv skal betale alle andre faste udgifter end husleje, lys og varme, a-kasse, faglige bidrag og medicin. Nærmere herom fremgår af gældssaneringsbekendtgørelsen

Hvis de udgifter der skal afholdes af rådighedsbeløbet i en gældssanering, dvs.. licens, forsikringer, telefon, internet m.m. eksempelvis ansættes til ca. 4 tkr. månedligt, vil en familie på 4 have et netto-rådighedsbeløb i nærheden af 12.000 kr. – som kan sammenlignes direkte med de normer der ellers anvendes.

Prisen som skyldner skal “betale" for at få gældssanering og dermed få nedsat sin gæld til den mindre %-del som han faktisk kan betale er, at han de næste 5 år må klare sig for et rådighedsbeløb der er i nærheden af eksistensminimum.

At det forholder sig sådant, fremgår også af SKAT´s inddrivelsesvejledning, hvorefter man som hovedregel ikke kan foretage lønindeholdelse hos en skyldner, hvis rådighedsbeløb er på linje med eller lavere end det beløb der accepteres i en gældssanering.

Det ovenfor oplyste rådighedsbeløb på 12 tkr. til en familie på 4 personer er i bedste fald på linje med hvad der accepteres i en offentlig gældssanering, og er dermed pr. definition også eksistensminimum.

At yde lån til en familie, hvis rådighedsbeløb allerede på bevillingstidspunktet er på eksistensminimum. er useriøst og i strid med god skik og kan muligvis også være ansvarspådragende.