#209172
morsdreng

Du kan læse svaret på dette link. http://www.familieadvokaten.dk/emner/652.html

Hvis banken tager selv, kalder man det modregning og det forudsætter bl.a., at bankens har et forfaldent krav mod kontohaver, f.eks. overtræk, restance eller et opsagt lån. Men som det fremgår at ovennævnte link. må man IKKE modregne med et større beløb, end at kontohaver har nok penge tilbage til at kunne klare sig indtil næste udbetaling af løn eller pension – det kalder man trangsbeneficiet.

Men har kontohaver selv indgået aftaler om betaling af så store månedlige beløb til banken, at han ikke har nok tilbage til at leve for, er der ikke tale om en typisk modregning, men trangsbene-ficiet gælder også her.

Den offentlige kan også foretage lønindeholdelse, dvs. man kan via skatten trække et “ekstra” beløb til afvikling af det offentliges tilgodehavende hos den pågældende skatteyder. Er skatte yderen på kontanthjælp eller har han et rådighedsbeløb på linje med eller mindre end de 5.850 kr. der accepteres i en offentlig gældssanering, kan indeholdelse normalt IKKE foretages. Dette vil man “skele til”, når det skal bedømmes om bankens modregning er berettiget. Men vær opmærksom på, at der af det rådighedsbeløb der accepteres i en gældssanering skal betales bl.a. telefon, internet, licens, forsikringer m.m.

Indbring spørgsmålet for bankens klageansvarlige, du kan finde dennes adresse/mail-adresse på bankens hjemmeside.

Hvis det ikke hjælper at klage, er der ikke andet at gøre end at flytte løn-/NemKontoen til et andet pengeinstitut og lade bank være bank. Hvad nytter det at betale kreditorerne, hvis prisen herfor er, at man ikke kan få brød på bordet? Det er bl.a. derfor, at PI fokuserer så meget på størrelsen på kundernes rådighedsbeløb som de gør, for så længe kunden har til dagen og vejen, vil det sædvanligvis ikke knibe med også at betale banken.