#209170
thsv

1) Kursen følges ad hos de forskellige udbydere med ganske små variationer.
2) Kursen er noget højere nu, end i jeres lånetilbud, som tilsyneladende er et par dage gammelt.
Forvent en kurs på ca. 97,7 lige nu efter kursskæring.
3) Ja, der er tydelig forskel i gebyrerne ved oprettelse, Nordea og BRF er billigst, RD/DB lidt dyrere, mens Totalkredit oftest er langt dyrere. Jeg har dog ikke hørt om 10.000 kr i ekspeditionsgebyr fra bankens side, til sammenligning er det 2.380 kr i Nordea og 3.000 hos BRF.
RKR har denne fine oversigt (dog lån på 1 million):
http://www.realkreditraadet.dk/Statistikker/Prisguide/Fastforrentet_ejerskiftelån_med_afdrag.aspx

4) Hvilket lån man skal tage er der mange diskussioner om, nogen er til fastforrentet, andre til variabelt. Et 20-årigt lån som foreslået af en anden debattør er håbløst dyrt i forhold til et 30-årigt lån og totalt uegnet til unge 1.købere.
http://www.rd.dk/da-dk/privat/koeb-bolig/Kurser-og-renter/Pages/Aktuelle-priser.aspx?segment=P
RD har denne fine oversigt, der viser ydelserne på et lån på 1 million, ved 2 millioner skal I jo blot gange med 2.
Valget af lån vil i mine øjne klart afhænge af om at I også har et banklån, idet renten på dette typisk er 6-7% mod 0,9-3,2% i totalrente på RK-lånet. Dog skal man bestemt have øjnene åbne for adm.bidraget, som specielt for afdragsfri lån kan være så dyrt, at det bedre kan betale sig at afdrage på begge lån sideløbende, da en besparelse på 0,3252% årligt på 2 mill. kan forrente over 100.000 kr til 6%.
Hav Jyske F1 inde i jeres overvejelser, det er klart billigere end RK-lån og billigere i oprettelse.

Pres jeres bank på oprettelsesgebyret, de 10.000 kr er simpelthen uhørt dyrt og lyder som om der er tale om en erhvervsejendom.
Sidst men ikke mindst vil en forskel i kursen på 2 point altså betyde over 40.000 kr i forskel på restgælden (v. 2 mill.), absolut værd at tage med i overvejelserne.