Ved udlån til en privatperson er det vigtigt, at denne har et realistisk rådighedsbeløb, for så længe dette er tilfældet, vil tilbagebetalingen af lånet gå som en leg. Personens formueforhold/ egenkapital har også betydning, men det bliver først aktuelt når og hvis det kommer til at knibe med betalingsevnen.

I den aktuelle sag oplyses baggrunden for afslaget at være det lave rådighedsbeløb. Sædvanligvis skal en familie på 2 voksne og et barn have et månedligt rådighedsbeløb på mindst 12.500 kr. I en offentlig gældssanering vil man til samme familie acceptere et rådighedsbeløb på 11.960 kr., hvor af den selv skal betale licens, forsikringer, telefon, internet m.m. Det faktiske rådighedsbeløb på 10.000 kr. svarer derfor i store træk til hvad familien vil have, hvis man fik gældssanering.

Begrundelsen for afslaget er derfor rigtig. Et månedligt rådighedsbeløb på 10.000 kr. er alt for lidt til en familie af den pågældende størrelse. At yde lån til et huskøb, når familiens rådig hedsbeløb er på gældssaneringsniveau, er både dårligt bankhåndværk og noget svineri overfor både familien og bankens aktionærer.

At familien stort set ikke har nogen opsparing bekræfter også, at man fuldt ud har forbrugt det hidtidige rådighedsbeløb, som må antages at være større end efter huskøbet, hvilket ikke just bekræfter, at man i længden vil kunne klare sig for 10.000 kr. Kommer der flere børn, vil det blive endnu sværere at klare sig for det i forvejen lave rådighedsbeløb. At der er lang liggetid på huse i området spiller også ind, da det udelukker at man hurtigt kan “reddes ud" af en knibe ved at sælge huset igen.

Begyndt at spare op, herved kan I bevise overfor banken, at I kan klare jer for det rådighedsbeløb som I vil have efter et evt. huskøb og samtidig får I afprøvet, om I også faktisk kan klare jer for beløbet, men uden de konsekvenser som det vil få, hvis i allerede havde købt hus.

Et ordsprog indenfor bankverdenen er, at “hvis du ikke kan låne penge, er det enten fordi banken ikke kender dig – eller fordi de gør det".