#207688
powergirl

Til HalliHallo : Linket fra thsv lidt længere oppe viser deres indlånssatser, for NETOP kontoen er det 1,25% for beløb over 100.000 og under 1 mio. Der er tale om knækrente, så renten er lidt lavere for indestående op til 25.000 (0,5%) og mellem 25.000 og 100.000 er den 1%.

Hvad præcis de synes man skal have udover denne NETOP konto ved jeg ikke, jeg blev spurgt om jeg kun ønskede at oprette sådan en konto, og da det var tilfældet, sagde den søde dame nej tak til at få mig som kunde – det tjente de jo ikke noget på 🙁

Hun håbede dog at jeg ville foreslå Saxobank til min kæreste, fordi han handler aktier, og hvis jeg senere ønskede andet end blot en NETOP konto, håbede hun da, at jeg ville tænke på dem. Jeg må dog ærligt indrømme, at de i min optik har dømt sig selv ude, ved at sige nej tak til mig som kunde nu.

Til koden : Hvis du mener at mit beløb er for højt kan jeg følge dig, men hvis du mener at det er for lavt, så kan jeg ikke. Du skriver at I har 1,5 mio, så derfor antager jeg at du mener at mit beløb er for lavt. Men når deres forklaring var, at det er ren underskudsforretning for dem kun at skulle betale renter, så ville det jo blot blive endnu værre, hvis jeg havde et større beløb 🙂 Måske har det spillet ind at du er gammel aktie kunde, who knows?

På deres hjemmeside kan jeg ikke finde oplysninger om at der skulle være krav, ligesom der ikke står nogle betingelser for en NETOP konto hverken på dette rigtig gode site, eller på fx pricerunner. Eneste oplysninger begge steder, er de 4 gratis hævninger om året.

Min højrentekonto udløber d. 24/6 så jeg vil gerne have et alternativ klar inden – hvis nogle har et godt forslag, er jeg lydhør 🙂