#207212
OBS

Der er blevet en større spredning i prissætningen af gebyrer m.m. mellem de forskellige realkreditinstitutter. Så det kan være værd at undersøge de forskellige selskaber, når du har taget til stilling til, hvilken type af lån, du ønsker.

Så det første du skal tage stilling til, er hvilken type lån, du ønsker. Skal det være fastforrentet eller variabelt forrentet, og i tilfælde af variabelt forrentet, skal der så også være mulighed for renteloft. Osv osv. Der er rigtigt mange muligheder, så du bør starte med at afdække dit behov.

Behovsafdækningen kan godt ske i samarbejde med banken. Men ellers kan du også selv kontakte de enkelte realkreditinstitutter og høre, hvilke muligheder de tilbyder, og selv tage stilling ud fra det.

Hvis du kun har behov for et realkreditlån til at finansiere huset, fordi din udbetaling dækker det resterende beløb, er der i øvrigt som sådan ikke noget behov for at blande banken ind i sagen. Du kan sagtens kontakte et realkreditinstitut direkte og optage et lån, med mindre det er Totalkredit, der skal levere lånet. Totalkredit-lån kan du kun optage gennem en af de tilsluttede banker. Hvis du vælger et af de andre realkreditinstitutter, og du vælger at banken skal stå for arbejdet, er det muligt at de vil kræve et højere gebyr, hvis du ikke vælger det realkreditinstitut, som banken samarbejder med/er ejer af.