#207184
Anonym

Det er godt nok et par år siden (ved ikke om tingene har ændret sig) men et par jeg kender, byggede nyt hus og blev af Danske Bank/RD stillet overfor 2 alternativer.

1. Byggekredit via banken
2. Forhåndslån via RD.

Begge dele har sine fordele. Byggekreditten koster først kr. når der trækkes på den. Dvs. Hvis dit projekt løber over 18 måneder med løbende betalinger, betaler du ikke fuld skrald fra dag 1.

Forhåndslånet (som egentlig blot er et realkreditlån) derimod optages og hjemtages dag 1. Det sker med baggrund i hvad kreditforeningen forventer at projektet er værd, når det står færdigt. (kan ikke lige huske om tilladte belåningsprocent skulle være lavere end normalt) Ved færdigmelding skulle der foretages endelig vurdering af huset, hvorefter at lånet blev forhåndslånet blev gjort endeligt.
Provenuet fra forhåndslånet blev indsat på byggekonto og alle regninger skulle forevises banken, inden udbetaling fandt sted. Simpelthen for at sikre, at budget og planer ikke løb af sporet.

De valgte et forhåndslån, da projektet kun tog et halvt år, hvorfor lånet var billigere end byggekreditten.

Men tag end god drøftelse med jeres bank om den optimale løsning. Alternativt indhent tilbud og besøg uvildig rådgiver.

Held og lykke med byggeriet 🙂