#206364
Niels Rasmussen (3)

Hej thsv

Tak for kommentaren.
Jeg er ret enig med dig, men jeg tror desværre at alt for mange tror for meget på deres bankrådgiver. Bankrådgiveren skal trods alt også varetage bankens økonomiske interesser og kombinationen pensionsopsparing, skat og modregning i sociale ydelser er hård kost.

Jeg har nedenfor muligvis måske den udregning som HalliHallo efterlyser, men den giver “kun" et afkast på 8.724 kr., hvilket er ca. halvparten af det beløbet på “— op til 15-18.000 kr. året." som HalliHallo nævner ovenfor.

Gevinsten på de 8.724 kr. kan en pensionist stadig opnå ved indbetaling til en ratepension.
Jeg håber at HalliHallo tilgiver mig udregningen, for han har i et tidligere indlæg vistnok bedt om netop den beregningen.

Først et par små detaljer.
Du har ret i at Basisbank skriver: “— Udbetalingerne kan begynde den dag, du går på pension, og i op til 15 år derefter —" (citat slut), Danske Bank skriver noget andet, og ifølge pensionsbeskatningsloven er det forkert hvad Basisbank skriver.
Danske Bank skriver: “— du kan også vælge at få pengene udbetalt i flere portioner, fra du når pensionsudbetalingsalderen og 15 år frem." (citat slut )
I pensionsbeskatningsloven [ § 12, betingelse 3) ] står der om udbetalingstidspunktet for en aldersopsparing “— senest 15 år efter at kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen —" (citat slut )

På den side, hvor jeg har fundet citatet fra Danske Bank skriver de ikke noget om, at de har et gebyr på 750,- kr. ved en delhævning, men det regner de måske med at folk ( ikke ) opdager, når de har lavet en delhævning og efterfølgende får et kontoudtog.

M.h.t. de 42% i kapitalindkomstskat, da er det en procentsats der gælder for folk der betaler topskat – det gør ca. 500.000 personer i år.
Det store flertal af befolkningen – og især pensionister – er bundskatteyder, som det kaldes med et lidt dårligt udtryk. De skal bo i en kommune med en meget stor kommuneskatteprocent og en meget stor kirkeskatteprocent, hvis man skal op på ret meget over 39% i kapitalindkomstskat.
——

Vedrørende de 8.724 kr.
Jeg har vistnok engang haft en udregning liggende (et eller andet sted) som kunne se således ud:

Antag at en person den sidste bankdag i 20xx (jeg husker ikke det præcise årstal ) indsætter 46.000,- kr. på sin kapitalpension. Såfremt personens skattefradrag er 38,62%, da svarer dette til 17.765 kr.

Antag desuden at personen er reelt enlig pensionist, da vil han/hun evt. kunne få forhøjet sin folkepension med 30,9% af 46.000 kr. = 14.214 kr. før skat, hvilket efter skat er 8.724,- kr.
Såfremt personen ønskede det, da kunne hun/han den første bankdag året efter hæve det indsatte beløb med en afgift på 40% af 46.000 kr. = 18.400 kr.

Ved at lave denne manøvre ville personen, da kunne få de 46.000 kr. til i løbet af få dage at blive til 46.000, kr. + 17.765 kr. – 18.400 kr. + 8.724 kr. = 54.089 kr.

Pensionisten kunne evt. gentage spøgen i slutningen af 20xx+1, idet det var en mulighed nogle få år, indtil der kom en regel om at man ikke kunne få skattefradrag ved indbetaling til en kapitalpension, hvis man tidligere havde hævet fra sin kapitalpension.

Jeg har altid fundet det tåbeligt at folkepensionister kan få både skattefradrag og forhøjet folkepension ved indbetaling til en pensionsordning, men her er jeg åbenbart uenig med flertallet af politikere på Christiansborg og med de lobbyister som kan have interesse i at også pensionister laver indbetaling til en pensionsordning.

De 8.724 kr. kan en pensionist stadig opnå ved indbetaling til en ratepension, men han/hun kan selvfølgelig ikke hæve pengene et par dage efter at de er indsat, uden at skulle betale en noget større afgift ( vistnok 60% af 46.000 kr. = 27.600 kr. i stedet for de 18.400 kr. ).
—–
JyllandsPosten havde lørdag en artikel med titlen: ‘Pensionsopsparere kan selv bekæmpe modregning’.
Det er desværre en Premium-artikel, så det nytter vist ikke at linke til artiklen, men prøv evt. dette link, hvis du har lyst til at se artiklen:
http://jyllands-posten.dk/
skriv derefter ‘modregning’ i søgefeltet og søg, så tror jeg at der bliver adgang til artiklen.

Det irriterer mig, at der ikke står noget om hvordan de 127,8 pct der er nævnt i artiklen er udregnet – måske er det på baggrund af noget der ligner den mistede mulighed for ½ TV-licens, når en supplerende pensionsudbetaling stiger fra 19.100 kr. til 19.574 kr.
Måske er de 127,8 pct et led i det lobbyarbejde der vil komme, såfremt regeringen giver sig til at analysere kombinationen pensionsopsparing, skat og modregning i sociale ydelser evt. ved nedsættelsen af en kommission

med venlig hilsen
Niels Rasmussen