Janus007 roder rundt i tingene. Renten på realkreditlån bestemmes ikke af hverken kreditforeningen, banken eller Nationalbanken. Den bestemmes derimod af obligationsmarkedet – og derved investorerne – der ud fra almindelig udbud/efterspørgsels-mekanismer afgør hvad rente og kurs er på ethvert givent tidspunkt. Lige pt. mener markedet åbenbart, at 3½% er en passende FAST gennemsnitsrente for en investering over 30 år når man tager risikobetragtningen med. Hvis en investor ikke ønsker at binde sin investering i 30 år kan vedkommende købe fx. F1-obligationer der forrentes langt lavere, men til gengæld er investeringen kun bundet i ét år.

Så er der bidragssatsen. Den går til kreditforeningen og skal dække dennes omkostninger og evt. tab på udlån og den er ganske rigtigt steget voldsomt i de senere år og formentlig (efter min mening) og steget FOR meget også selvom der er kommet skærpede kapitalkrav til kreditforeningerne. Jeg er af den opfattelse, at kreditforeningerne bruger den meget lave rente til at skrue op for bidragssatserne således at de selv får del i gevinstkagen.

ÅOP er iøvrigt ikke 5%, men 4,6% for et fastforrentet lån over 30 år i fx. RD.

Der er ikke en én-til-én sammenhæng mellem Nationalbankens udlånsrente og renten på realkreditobligationer.

Hvad inflation angår er den ubetinget en fordel for en boligejer med gæld i boligen fordi gældens værdi forringes med tiden mens indkomsten stiger. Det har ikke noget at gøre med at bo gratis fordi der er en hulens masse omkostninger og skatter ved at eje sin egen bolig som også stiger med tiden.

Og så har det iøvrigt altid været dyrt at købe egen bolig især i de store byer, men førstegangskøbere har det rent faktisk lettere i dag end for 10 år siden jf. Nykredits boligbyrdeindeks. Der skal med andre ord bruges en mindre del af indkomsten på boligen i forhold til 10 år siden.