#203736
Anonym

M54433205 – kravene om livsforsikring og andre forsikringer sker da ikke kun for långivers skyld men så sandelig også for din.

Hvis du bliver udsat for en ulykke, bliver syg, arbejdsløs eller dør, vil du eller dit dødsbo/evt. medejer fortsat hæfte for gælden til banken, hvilket kan få helt uoverskuelige følger for din og/eller familiens forhold.

Hvad tror du bankens sikkerhed i dit hus er værd, hvis du ikke kan betale fordi du er blevet udsat for en af ovennævnte hændelser? Når huset i den situation skal sælges, vil der typisk også være restancer og hvis salget skal ske på tvangsauktion, ender det helt galt. Så der behøver ikke at gå ret meget galt, før end banken kan få tab på deres lån til dig med sikkerhed indenfor 80-100% af ejendommens købspris.

Så du bør i egen interesse ikke afvise bankens forslag om diverse forsikringer. Men du skal heller ikke æde det hele råt, da banken jo også får provision for at sælge dig forsikringerne.