#203686
Anonym

Det er dig der ønsker at låne penge og INGEN långiver (bank eller andre) er forpligtet til at låne dig noget som helst.

Inden en bank eller andre låner dig penge, vil man naturligvis foretage en kreditvurdering af dig, hvilket kræver diverse oplysninger og dokumentation, som man kun kan få fra dig. Og der er INGEN regler der begrænser de oplysninger og den dokumentation banken kan kræve af dig – udover hensynet til god bankskik, ærbarhed og alm. anstændig opførsel. Kravet om årsopgørelse osv. falder absolut IKKE ind under disse undtagelser.

Så hvis du ønsker at låne penge, må du opfylde de krav som långiver/banken stiller. Hvis du ikke vil det, må du låne pengene hos andre, der ikke foretager en så grundig kreditvurdering og derfor ikke stiller så store krav til dokumentation vedrørende dine økonomiske forhold. Men renten bliver så med sikkerhed meget højere end i banken.