#203052
OBS

Jeg tror faktisk at du vil kunne opnå at blive enten tilfreds eller utilfreds kunde i stort set samtlige af landets banker.

Som jeg ser det, bygger tilfredshed eller utilfredshed på en lang række faktorer. Hvad er det for nogle behov og ønsker du har til produkter, hvordan ser din økonomi generelt ud, hvordan er kemien med rådgiveren (sælgeren) i banken, hvordan agerer banken i øvrigt i forhold til dens kunder (justering af produkter og priser, m.m.).

Jeg selv blev kunde i Danske Bank for 2 år siden, og har indtil nu været godt tilfreds, da jeg fik tilbudt nogle fornuftige vilkår. Danske Bank er ikke en fordelagtig bank for alle kunder qua deres prisstruktur, og jeg havde såmænd også gerne aftaget flere af deres produkter hvis priserne på disse havde været i orden. Men de produkter som er prissat for højt i Danske Bank, køber jeg så bare andre steder, og det har der ikke været noget brok over fra deres side. Jeg har endnu ikke oplevet at de har forringet mine vilkår, men jeg holder også øje med dem, og er væk i det øjeblik at de gennemfører forandringer som forringer mine vilkår væsentligt.