#202054
Redaktionen

Kære alle sammen i denne tråd.

Undtagelsesvist besvarer jeg et indlæg i vores debatforum. Det er korrekt, at mindste billånet er på 50.000 kr. Det er faktisk mindst udbetalt 50.000 kr., da oprettelsesgebyrer tillægges. Der har tidligere være en mindste grænse på 20.000 kr., og desværre har vi haft overset, at den var forøget til 50.000 kr. Og det skal jeg beklage mange gange.

Hvis I/nogen derude ser noget tilsvarende, så skriv det endelig til os direkte – og ikke i en debattråd. D.v.s. på vores alm. mail: info@mybanker.dk. På forhånd tak.

I øvrigt er det sådan iflg. god skik-bekendtgørelsen for pengeinstitutter, at et pengeinstitut skal kunne redegøre for, hvad der skal til for at få forskellige satser i et givent rentespænd. Og vi må antage, at pengeinstitutter overholder gældende prisskiltnings-lovregler, for de er jo under offentligt tilsyn af bla. Finanstilsynet. Derfor viser vi de satser, der angives i de forskellige långiveres rentetavler. Netop da pengeinstitutter er underlagt en masse lovregler, som vi jo må antage, at de overholder.

Med venlig hilsen
Elisabeth Arendt, partner hos Mybanker.dk