#201792
Anonym

Da jeg for mange år siden begyndte på bankskolen, hed en af de første lektioner “kundernes økono-miske livshorisont” der bl.a. omhandlede, at en 30 årig normalt ikke får problemer ved at købe et hus med 30 årige kreditforeningslån, mens det modsatte vil være tilfældet, hvis køber er 60 år, da hans indkomst normalt vil falde væsentligt efter det fyldte 67 år. Så låntagers alder har absolut betydning, når hans kreditværdighed skal vurderes.

At forbrugerombudsmanden har udtalt, at PI ikke må give afslag ALENE på grund af alder, er en anden sag. Når alder ikke må lægges til grund for afslaget, skal dette begrundes på anden vis, f.eks. med ansøgers formueforhold, eller mangel på samme. Jeg er enig i, at medmindre pengeinsti-tuttet har foretaget en fejlvurdering, skal grunden til afslaget sikkert findes her.

Jeg har som kreditansvarlig mange gange set bankrådgivere undre sig over, at de tabte penge, når deres langvarige kunde afgik ved døden. Men bor kunden i en lejebolig med almindeligt indbo og er kunden uden formue, vil dennes dødsbo blive udlagt som boudlæg (hed tidligere udlæg til begravelse-somkostninger) og i så fald har PI tabt hvad den afdøde skyldte på lånet. Så at låne penge ud til ældre mennesker uden formue, er som at spille roulette. Bliver lånet tilbagebetalt inden låntager afgår ved døden er det fint, hvis ikke, har långiver tabt alle sine penge.

Så eneste fornuftige grund til pengeinstituttets afslag i den aktuelle sag, må være ansøgers formueforhold.