#200976
Anonym

Hele missæren skyldes, at det er alt for nemt at aflure pin-koden, når den indtastes. En dankort-transaktion er beskyttet af en kæde af sikkerhedsforanstalninger, hvoraf nogle led er virkelig stærke. Men kædens samlede styrke afgøres som bekendt af det svageste led, der er pin-indtastningen. Sandsynligheden for at kunne opsnappe koden med det blotte øje ligger i størrelseordenen 20% og endnu højere ved brug af videooptagelse. Og pin-koden er jo stort set det eneste, der adskiller betalingskortet fra rede penge i pungen. Man kan formane brugerne, så meget man vil, der vil altid være en stor procentdel, der indtaster koden uden at tænke nærmere over afluringsrisikoen. Jeg blev selv opmærksom på afluringsproblemet allerede i 1990 (altså for nu 23 år siden), hvilket førte til en årelang diskussion med PBS. Jeg opfandt også en mere sikker måde at indlæse pinkoden på, men PBS ønskede hele vejen igennem blot at neddysse problemet.