#199468
Michael

Efter min mening skal man ikke vælge en bestemt type lån fordi man forventer en kursgevinst. Det er der alt for mange usikkerheder til så det får karaktér af spekulation. Korrekt at man kan få en kursgevinst på et fastforrentet lån, men om det i sidste ende kan svare sig afhænger af mange ting der ikke kan forudsiges på forhånd.

Så jeg plejer at sige: Vælg det lån der giver dig den bedste mavefornemmelse og gør det ud fra en risikoafvejning. Lad være med at vælge det lån som du tror er billigst over 10-20-30 år for det er alligevel umuligt.

Jeg er dog enig med thsv i at 3%-lånet er meget attraktivt. Der er dog en årsag til at renten er så lav og det er naturligvis, at markedet forventer lave renter i lang tid fremover. Det faktum taler jo så omvendt for at vælge flex.

Personligt er jeg yderst tilfreds med mit F5-lån der først skal refinansieres i 2018. 1,2% i rente indtil da er ganske glimrende.