Det jeg mente med “værtshusbefolkningen" var, at der altid vil være en hård kerne, som ikke kan nås med de vanlige midler. Det er da korrekt, at en afgiftsforhøjelse på tobak har en effekt – men ikke på den meget hårde kerne.

Det samme gør sig gældende for gældsstiftelse efter min mening. Prøv selv at se tidligere indlæg igennem – der er mennesker, som helt åbent skriver, at de vil betale 100% i rente hvis nødvendigt?! Hvis man sætter grænsen ved eksempelvis 14%, vil det givetvis give Robert fra Fairrates og lignende sites vind i sejlene, da lovgivningen ikke vil kunne omfatte privatlån mennesker imellem direkte. Og hvordan sætter man lige en stopper for lån ydet direkte fra person til person? Svaret er: Det kan man heller ikke, så eneste løsning er forebyggelse efter min mening. Der er mennesker her på sitet som helt tydeligt INGEN forstand har på penge OVERHOVEDET. De udviser en nærmeste skræmmende dumhed i deres indlæg. Så hvad kan lovgivningen lige gøre for disse mennesker? Ingenting – overhovedet ingenting.

Derimod synes jeg, at fradragsretten skal fjernes for renteudgifter til alt andet end realkredit- og boliglån. Det er totalt tåbeligt, at vi skattefinansierer Peter fra Sleasy og andre ågerforretninger.