Jeg er bestemt ikke enig i det ikke nytter noget. Folks adfærd er faktisk meget styrbar gennem afgiftssatser og lovgivning.

I modsætning til de fleste af de mennesker der falder i hurtiglånene, er långivere som Nordax, Handelsfinans og andre bestemt ikke uden evner.

De lever af at tage en kalkuleret risiko. De analyserer nøje hvor stor risikoen er for en given type låntager “defaulter" på sin gæld, og sætter risikopræmien (renten) herefter.

Hvis lovgiverne lægger et meget strengt loft på den mulige risikopræmie (både i form af provisioner og kontorente), så vil långiverne i egenskab af rationelle aktører blive tvunget til at kreditvurdere kunderne strammere, og dermed siger det sig selv, at de tvivlsomme låntagere dømmes ude. Eventuelt kunne man ved lov forbyde at sælgere hårde hvidevarer tilbyder finansiering.

Hvad angår alkohol og tobaksforbrug så udviser begge disse konsumvarer pæn priselasticitet i efterspørgslen. Så igen er det direkte useriøst at argumentere påstå det modsatte. Der er solide statiske data.

Lovgivning ændrer den faktiske adfærd. Det er et uafviseligt faktum. Om man så mener det krænker den individuelle frihed, er en anden sag.

Hvad du har set og ikke har set af rygere og alkoholikere på et lokalt værtshus, det kalder jeg altså ikke solide fakta, og undskyld mig, men argumentationerne minder altså lidt om argumentationen bag “RKI spørgsmålene".