#199352
Ole Laursen

Jeg synes din strategi er fornuftig. Jeg gør det samme selv. 🙂

Skat: ja, udbytte fra en dansk-baseret aktiefond bliver beskattet med 27% op til 48.300.

Angående fonde så tror jeg på at den bedste risikospredning fås af en global fond. En indeksfond er et udmærket valg, desværre er udvalget i Danmark ikke så stort. Jeg vil anbefale at du, når du researcher fonde, kigger på de tørre tal. Alt andet er jo desværre bare øregas.

Angående indeksfonde vs. aktivt forvaltede, så er det gammel visdom og sandheden er nok lidt mere nuanceret nu til dags. I nogle af kategorierne på ifr.dk er medianerne f.eks. højere end det tilsvarende indeks (og indekset er endda uden omkostninger). Morningstar har for nylig lavet en analyse om emnet:

http://www.ifr.dk/composite-4297.htm
http://www.ifr.dk/media(7292,1030)/Morningstar_aktiv_forvaltning_till%C3%A6g.pdf

Den måde jeg selv har valgt en aktiefond er ved at kigge kategorierne igennem på ifr.dk og filosofere over hvor store udsving jeg kan leve med. Man kan lære meget ved at kigge på hvordan fondene har klaret sig gennem finanskrisen – alle aktiefondene har været stærkt påvirket fordi folk har solgt i vildskab for så måske at købe tilbage efter nogle måneder/år. Hvis man ikke kan have is i maven et års tid eller to, så skal man holde sig fra de mest risikofyldte aktier (typisk emerging markets eller small cap).

En sidste ting er lidt filosofisk, men har hjulpet mig. Når aktierne falder, så tænk på det som om de er på tilbud, som en mulighed for at købe billigt op – en positiv ting.