#199348
Mikey 68

Det generelle råd er normalt at holde omkostningerne nede, frem for at spekulere i aktiv pleje. Det betyder hold dig fra (de fleste) full-service bankers netbørser, da de er for dyre med gebyrer til depoter og andre luskede påhit – min tager fx imponerende 220kr i gebyr for en limithandel 😮

Er selv landet hos Nordnet for nylig og er indtil videre imponeret over både service og priser – den månedsopsparing du selv nævner, lyder meget tillokkende også og jeg har endnu ikke set nogen kritisere ideen 🙂

Og hvis du vælger investeringsforeninger frem for enkelte papirer, så hold godt øje med ÅOP’en – da der sjældent er sammenhæng mellem høj ÅOP og højt afkast.
Du kan se statistikker hos http://www.ifr.dk/ – både på historiske afkast og omkostninger… Bare husk historiske afkast er ingen garanti for fremtiden.

Jeg har set Sparinvest’s indexinvestering anbefalet på andre fora. De skulle være nogle af dem med laveste omkostninger udover ETF’ere (som desværre beskattes tungere på frie midler)…

Har selv overvejet deres Index C20 capped fx – frem for at investere i enkelte danske aktier…

Der kan læses om dem her: http://www.sparinvestindex.dk/indeksinvestering/hvad%20er%20indeksinvestering.aspx – og de er også på ifr’s statistikker