#199014
Mikey 68

vbturbo: Finansnetbanken tager meget få gebyrer i det daglige (deres prislister kan ses her: https://www.finansnetbanken.dk/priser/) og især handel med værdipapirer kan slet ikke sammenlignes med den bank jeg kommer fra…
Så vidt jeg kan se er den eneste “hage" at din indlånsrente er et stort rundt 0 (for beløb under 25.000); men det er jo sjældent fordelagtigt at spare op på den måde alligevel – og så er det jo en webbank, så hvis man har behov for at møde ind i den lokale filial skal man nok kigge på alternativerne…
Jeg har ikke sat mig ind i deres udlån, da jeg ikke har behov for det pt. – de svarer dog hurtigt på henvendelser og jeg har absolut fået kompetente svar indtil videre…

HalliHallo: Det er for mig mest en slags “proof of concept" – altså er det reelt en mulighed, sådan som det fremgå af mine lånebetingelser, mere end det er for pengenes skyld… Alene den tid jeg har brugt på indlæg i denne tråd, giver mig vist en dårlig timeløn; men jeg synes det har været en interessant udfordring og meget lærerigt at se hvor hurtigt “systemet bliver tungt" når man forsøger at udfordre det lidt.

Skal jeg sætte tal på, så vil jeg gætte på det i mit tilfælde er realistisk at spare omkring 0,5% – jeg har fulgt kursen siden jeg fik ideen og der har kursen svinget omkring 1 kurspoint (dog hovedsagligt omkring 101,4 til 101,9). Dertil kommer min banks 0,2 point kursskærning/strafgebyr og endelig har jeg fået indtryk af handlen med realkreditobligationer normalt foregår i mere eller mindre lukkede kredse hvor bankerne handler med dem selv, så jokeren er lidt om det fx kan lykkes at lave en god handel med et lavt købsbud direkte på børsen?

Måske er den lavest hængende frugt at man kunne foreslå banken til at opgive sin kursskæring på 0,2 point eller true med at klare det selv…
NB: Jeg ved ikke om andre banker har den kursskæring; men hos Sparekasse Sjælland er den godt gemt på gebyrlisten og kom som (endnu) et aha-gebyr da jeg lavede min første delindfrielse 🙁