#198940
Anonym

Igen VB Turbo

Du kan i dag genplacere likviditetsoverskud på en indlånskonto med en højere rente end modkontoen, så argumentet om overskudslikviditet holder ike.

Lige nu er den rente du har på dit prioritetslån på niveau med den effektive rente på et F1-flekslån med afdrag, men jeg ville ikke satse spareskillingerne på dette bliver ved.

Foruden det helt åbenlyse forhold, at centralbankernes lave renter i historisk sammenhæng udgør en anomali, så vil Handelsbanken på længere sigt blive udfordret af CRR og CRD-IV direktiverne.

Lad mig minde om, at Handelsbanken i dag låner 2,4 kroner ud for hver gang baken har 1 krone indlån. Udlånsgearingen bliver et problem i forhold til de nye krav til likviditetsdækning, net stable funding og egenkapitaldækning.

Til sammenligning låner SEB Bank kun 1,5 krone ud for hver krones indlån og Nordea låner 1,8 kroner ud for en krones indlån.

Handelsbankens prisætning er ikke holdbar på lang sigt. Og når kapital- og likviditetsdækningsdirektiverne implementeres i svensk lovgivning, så vil der komme ganske markante prisforhøjelser på prioritetslånene.

Og det kan Handesbanken formentlig godt slippe af sted med uden kunderne flygter, for som du selv siger VB Turbo, så kommer du til at betale mindst 10.000 kr., hvis du, den dag renten stiger i Handelsbanken, vil tilbage til et dansk realkreditinstitut.