Nu er jeg af den skrækkelige type mennesker der iforvejen sparer rigeligt op til min pension – jo tak, jeg har skam nogle meget fine beregning der viser at min økonomi fortsætter uændret fra den dag jeg bliver 65 og så 30 år frem, så mon ikke det går… 🙂

Men netop i min situation synes jeg det er latterligt at afvikle på min kreditforeningsgæld, så de bliver bare brugt til Forbrug alle pengene – man skal jo leve godt, og når indtægterne tilsynelandende ikke går ned af de næste mange år, så er der vel ingen grund til at spare mere op end lysten er til…

De afdragsfrie lån skulle også gerne have en lidt højere varighed (kursfølsomhed) end de almindelige annuitetslån – derved kunne det I tilfælde af en stigende rente jo derved også vise sig som et fordel at have et aafdragsfrit lån.

I bund og grund handler det vil om at prioritere hvad det er man vil – jeg vil det hele, men har til gengæld også købt hus derefter.

Og nej, der står bestemt ikke minus på bundlinien når formuen gøres op… BAre lige så folk ikke tror jeg er en dum forgældet knægt… 😉

Vh. Michael