Helt generelt er problemet nok mest af alt, at en førtidspensionsts indtægt er lavere end en lønmodtagers.

Men derudover så skal det selvfølgelig også indgå i bankens risikovurdering, at den sociale pension (førtidspensionen) er udløst af en kronisk eller langvarig sygdom, som i mange tilfælde øger risikoen for et “tvangssalg".

1) Er førtidspensionen udløst af psykisk sygdom, så er rikoen formentlig større for at låntager vil misligholde sit lån end risikoen er for en almindelig rask lønmodtager.

2) Er førtidspensionen udløst af rygproblemer eller forskellige former for nedsat bevægelighed, så må banken stille sig selv spørgsmålet – er der risiko for en forværring, som gør, at du på et tidspunkt må afhænde huset.

Så alt i alt, når banken låner ud til en person, der har modtaget en social pension begrundet i langvarig og vedvarende sygdom af den ene eller anden art, så vil banken nok kræve større sikkerhed / lavere belåning.

Hvis sygdommen pludselig udløser et tvangssalg, så skal banken kunne være nogenlunde sikker på ikke at tabe penge. Derfor vil man formentlig være meget modtvillig mod at give belåning meget over 60-70% af ejendomsværdien, mens man til en normal rask arbejdsduelig person eller familie vil belåne ejendommen op til 100%.