#198346
Anonym

Angående kommentaren med produktudvikling, så er det netop produktudvikling, der er skyld i at den finansielle sektor er i en så miserabel forfatning, som det er tilfældet.

Hvis det stod til mig skulle man gøre følgende.

1. Forbyde afdragsfrihed alle typer af realkreditlån og prioritetslån.

2. Forbyde alle flekslån med kortere refinansieringsfrekvens end F5. (Samme krav om fast rente bør gælde for prioritetslånene).

3. Indføre glidende (1/5) refinansiering af F5-flekslånene for at sprede refinansieringsrisikoen.

4. Nedsætte belåningsgrænsen for realkreditlån og boligprioritetslån til 75% af boligens markedsværdi.

5. Nedsætte belåningsgrænsen for boliglån i banken til 95% af boligens markedsværdi.

6. Nedsætte den mulige løbetid på boliglån fra 30 år til 15 eller 20 år.

Så meget for innovation på det finansielle område!

Det der er behov for nu er at komme “back to basics" og det evner den finansielle sektor ikke selv. Adfærdsændringen skal ikke opnås ved gebyrer. Det skal opnås ved benhård lovgivning.