#197974
Anonym

GP, HH og andre,

Men tilbage til det oprindelig spørgsmål. Som jeg skriver ovenfor Coop melder ud tidligere på måneden til business.dk

“Fokus på kreditkortløsning
Udrulningen af banken falder sammen med, at Coops aftale med Entercard, der har leveret bankens Mastercard til kunderne, udløber. Ifølge forretningsplanen er det Entercard, som ikke har ønsket at fortsætte samarbejdet med Coop. Det er en medvirkende faktor til, at Coop så hurtigt som muligt vil have banken op at stå, så kunderne kan beholde deres kreditkort:

»Entercard har nu meddelt, at de ikke er interesserede i at forlænge aftalen, og de ønsker at forfølge egne planer. Dette betyder i praksis, at alle medlemmer med Mastercard skal have udskiftet deres kort hen over sommeren. Det er derfor vigtigt at have en ny, attraktiv kreditkortløsning klar hurtigst muligt. Erfaringen med Entercard viser, at det er en mere langtidsholdbar løsning selv at kunne tilbyde Mastercard gennem en bank ejet af Coop,« fremgår det af Coops fortrolige forretningsplan."

Hvilket jo fik det til at lyde som om at Entercard gør en ende på Coop Mastercards kort, og at Coop så ville redde deres medlemmer ved at tilbyde en ny løsning hen over sommeren.

Men så melder Entercard ud i denne uge.

“EnterCard Danmark og Coop er blevet enige om ikke at forlænge samarbejdet, når den nuværende aftale udløber 29. juni 2013.

De nuværende CoopPlus MasterCard kunder fortsætter som kunder hos EnterCard og deres balancer vil fortsætte fremadrettet. CoopPlus MasterCard kunderne modtager EnterCards eget MasterCard, der hedder re:member, da CoopPlus MasterCard formelt lukkes samtidig med aftalen. Re:member MasterCard vil have samme vilkår og betingelser som det nuværende CoopPlus MasterCard og kunderne vil ikke blive påvirket af ændringen. "

Det betyder jo at Entercard egentlig bare opsiger aftalen med Coop, men ikke arrangementet med Coops medlemmer.

Og det store spørgsmål er jo så, hvorfor mange af Coops medlemmer vil så søge om Mastercard kredit i Coops bank, hvis de i forvejen skylder penge til Entercard? Det tvivler jeg på ret mange vil eller kan.