#197048
Anonym

Hej
Tak for dit indlæg.
Hermed svar på dit spørgsmål:
Øvelsen tager sit udgangspunkt i at jeg vil skifte bank.
Min nuværende bank/kasse(gennem ca. 20 år) har siden bankkrisens indtog stille og roligt i nattens mulm og mørke drejet voldsomt på gebyrskruen på trods af netbank-løsning med depot.
Jeg befinder mig således i en situation hvor min tillid til bank/kasse systemet er meget belastet.
Jeg tror at de mest kriminelle personer i DK findes inden for branchen set bl.a. i lyset af alle bankskandalerne.
I min undersøgelse af bank/kasse-markedet er jeg stødt på et utidig informations snageri/tyveri fra bankernes side. Man påberåber sig risicis ved kreditgivning som årsag – men jeg vil ikke have kredit.
For at kunne eliminere dette argument er en debet-løsning vand på min mølle.
Det er således blevet et principspørgsmål for mig idet jeg netop ikke har behov for kredit.
Jeg tror at mange pengeinstituttet danner et digitalt kunde-grundlag for et senere mersalg.
Da jeg for længst er vågnet op fra drømmen med den upartiske bankrådgiver kan jeg ikke se det anderledes og ønsker således ikke at forsyne sælgeren med flere informationer end højst nødvendigt.
Oven på bankkrisen ville jeg have forventet en berettiget ydmyghed, jeg ser desværre kun tredje generations smartness a la de nuværende politiske signaler, med masser af varm luft.