Bundlinjen er vel, at man selv som kunde bør drage de fornødne konklusioner – og bør afsøge markedet minimum hvert 4-5 år.

Hvis man ikke kan arbejde med banken og finde en fornuftig løsning på den renteglidning, der desværre er almindeligt forekommende i alle pengeinstitutter for så vidt angår produkter, der ikke (som eksempelvis Test’s produkt) er direkte bundet op på en af Nationalbankens styringsrenter, jammen så bør man ALTID tage konsekvensen, fyre banken og finde en ny.

Det er nemmere at skifte bank end de fleste tror!

Mr. R fabler så om at “overholde reglerne" – underforstået overholde et sæt formelle juridiske regler. Men her tror jeg vi er mange, der kan blive enige om, at dette er rendyrket formørket banksælagersnak!

I min optik kan man godt de facto forbryde sig mod et aftalegrundlag uden at gøre det de jure, eller sagt på dansk: Der er ikke noget at komme efter rent juridisk, men intentionen bag den aftale, der blev indgået i mødet mellem banksælgeren og kunden, overholdes ikke, fordi bankerne er eksperter i at udviske fordelagtige spændindplaceringer når Nationalbanken ændrer styringsrenterne.

“The change can be so constant that you don’t even notice it…"

Men når ret skal være ret, så laver alle banker jo det her nummer. Jeg var i studietiden kunde i både en andelskasse og en sparekasse, som lavde enorme renteglidninger på kassekreditten efter at der initialt var aftalt en attraktiv rente. Det er uhæderligt. Det er uacceptabelt, men lad os i samme åndedrag erkende, at det er lovligt og det er generelt forekommende.

Man skal holde godt øje med sin banksælger og man skal gå hårdt og konsekvent til sin banksælger!!!